PROJEKTINGENIØR
We are busy and looking for more people
Vi leder efter en projektingeniør til vores farmaceutiske team, som selvstændigt kan varetage større og mindre opgaver for vores kunder.
Vi forventer, at du har en bred teknisk forståelse og en nysgerrighed der sikrer at du hurtigt kan sætte dig ind i processer og tekniske udfordringer.
For langt de fleste af dine opgaver vil gælde, at du er ansvarlig for scoping, identifikation af løsning, indhentning af tilbud og vurdering af disse. Derudover vil alle opgaver indeholde følgende:
Koordinering i forbindelse med installation af nyt udstyr og/eller ombygning af eksisterende udstyr
Udarbejde GMP-dokumentation til implementering og test af udstyr – herunder:
CC/CR-sager (Change control/Change request)
URS’er
Risikovurderinger
Protokoller
Rapporter
Alt sammen i henhold til myndighedernes og kundens krav.
Eksekvering af kvalificering
Du bliver en del af et mindre konsulenthus, som har sine kernekompetencer inden for engineering og projektledelse i det farmaceutiske miljø. Som konsulent hos os, vil der være mulighed for at prøve kræfter med en stor diversitet af projekter med alt lige fra utilities og sterilisationsprocesser til projekter inden for pakke- og fyldemaskiner. Ofte er vi involveret i projekterne fra koncept til implementering.
Du vil arbejde for vores kunder individuelt og direkte i deres projektorganisation eller som en del af et AM Group team. Vores kontor befinder sig i Frederiksværk, men vores arbejde udføres primært hos kunderne.
Dine kvalifikationer:
Min. 2 års erfaring med udstyrsopgaver og/eller projekter i den farmaceutiske branche
Erfaring med projektarbejde og eksekvering
Du har erfaring med URS, risikovurdering, kvalificering, m.m.
Du har stor teknisk indsigt, både per erfaring og/eller uddannelse (formentligt er du ingeniør eller tilsvarende)
Behersker ubesværet dansk og engelsk i skrift og tale
Personlighedsmæssigt er du selvstændig, omgængelig og formår at bevare hovedet koldt, når tingene spidser til. Du er kvalitetsbevidst og stolt af dit arbejde. Du er pragmatisk og forstår at tilpasse dig de krav den specifikke kunde stiller. Du er en teamplayer, der aktivt bidrager til det fantastiske samarbejde i det enkelte projekt, såvel som i AM Group.
Vi tilbyder:
En chance for at arbejde for flere af de største danske medicinalvirksomheder i Danmark
En hverdag, hvor to dage sjældent er ens, et samarbejde med dedikerede kollegaer og muligheder for at udvikle sig personligt og fagligt
En høj grad af fleksibilitet til at strukturere dit arbejde, så det passer ind i din livsstil og hverdag
En agil virksomhed med en flad ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
Interesseret?
Hvis du er interesseret i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning pr. mail. Mailen sendes til ca@amgroup.dk.
Vi indkalder løbende til samtale.
Yderligere information
Hvis du vil have yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Casper Andersen +45 2391 6600 eller ca@amgroup.dk